Friendzone is my comfort zone

Mindsets, ego, målsætninger, one-itis

Friendzone is my comfort zone

Indlægaf Pollocks » fre 3. aug 2012 14:29

Gentlemen

Jeg ved ikke helt hvordan, jeg skal foreklare dette bedst muligt. Det er et problem, der egentlig ikke er et problem. For jeg har det egentlig fint lige nu, tror jeg.
Kort fortalt om mig, så er jeg en fyr på 23 år og jeg har ikke haft en faderfigur siden min far døde, da jeg var lille. Jeg er vokset op med en mor og to storesøstre, så jeg kender kvinder godt. Hvordan de tænker og hvordan de reagerer, jeg ved hvilke knapper jeg skal trykke på, så det burde ikke være et problem for mig, hvad angår kvinder altså. Jeg ser ikke mig selv som et kvaj, jeg kan tale med alle og jeg føler mig selvsikker i stort set alle situationer.

Men.. Når det kommer til at skulle rykke mig ud af vennezonen, som jeg føler mig pisse godt tilpas i, så går jeg i baglås. Jeg har ikke den rette mængde arrogance, så at sige. For at sige det lige ud, så er jeg fandens dårlig til at tage skridtet fra flirt til forsegling. Tag ikke fejl af mig, jeg har da været på nattebesøg hos et par piger - men jeg har altid været fuld, jeg har ikke været tilstede.
Når jeg får en piges nummer, så går jeg i baglås. Hvad skriver jeg; så det ikke er for direkte, men heller ikke bare kedelig smalltalk? Dette problem står jeg overfor hver gang, så jeg skriver sjældent til pigen. Jeg har gjort brug af nogle sætninger, jeg har stjålet herfra, men jeg har bare ikke følt, at det var mig. Handler the game egentlig om at være et bedre jeg?
Jeg har været forelsket i tre piger, der alle endte i et kaos af jalousi og dårligt selvværd. Og jeg har ikke været forelsket siden jeg var 19 år, jeg tillader mig det ikke, så slipper jeg for jalousien - den værste følelse.

Jeg er godt i gang med at læse Neil Strauss' "The Game" og der er mange afsnit i bogen, der giver mig en aha følelse. Men mine nosser er for lette til at jeg kan gå fra teori til praksis.

Så kort opsummeret: Så er jeg tryg i vennezonen, men jeg kan ikke fungere udenfor den. Det er et slags fængselssyndrom.

Er der nogle alfahanner, der kan lære mig det, som min far skulle lære mig?
Og hvad er det næste skridt for mig? Hvordan kan man blive tryg udenfor vennezonen? Er det ligesom at lære at cykle? Bare hoppe på cyklen igen efter hvert styrt?

Jeg undskylder det lange indlæg og håber ikke det blot er endnu en gentagelse. Det er nemmere, når man selv kan udtrykke sin egen situation.

Alle gode råd takker jeg for!

Pollocks
"History will be kind to me for I intend to write it" - Sir Winston Churchill
Pollocks
Nyklækket
 
Indlæg: 3
Tilmeldt: fre 3. aug 2012 14:02

Re: Friendzone is my comfort zone

Indlægaf Fætter Stream » fre 3. aug 2012 18:40

Og hvad er det næste skridt for mig? Hvordan kan man blive tryg udenfor vennezonen? Er det ligesom at lære at cykle? Bare hoppe på cyklen igen efter hvert styrt?


Det kan du godt - det er bare om at komme ud 2-3 gange om ugen i en nok ret lang periode og interagere med en masse piger. Det vil være træls undervejs, men det er besværet værd. Vil sikkert tage flere år før du føler dig tilfreds med dit niveau.

Kort fortalt om mig, så er jeg en fyr på 23 år og jeg har ikke haft en faderfigur siden min far døde, da jeg var lille. Jeg er vokset op med en mor og to storesøstre, så jeg kender kvinder godt. Hvordan de tænker og hvordan de reagerer, jeg ved hvilke knapper jeg skal trykke på, så det burde ikke være et problem for mig, hvad angår kvinder altså.Kort fortalt om mig, så er jeg en fyr på 23 år og jeg har ikke haft en faderfigur siden min far døde, da jeg var lille. Jeg er vokset op med en mor og to storesøstre, så jeg kender kvinder godt. Hvordan de tænker og hvordan de reagerer, jeg ved hvilke knapper jeg skal trykke på, så det burde ikke være et problem for mig, hvad angår kvinder altså.


Her får du lige et par kameler at sluge allerede :)

Den første er - jeg tror ikke du kender kvinder. Du kender hvordan de reagerer i familiesituationer samt deres facade - det som de SELV tror de er. Men de er helt anderledes når de flirter med en hot fyr - meget mere skanky og slutty end de selv tror. Til det andet - kvinder aner ikke hvordan de selv tænker og reagerer. De ved f.eks. ikke at de elsker at blive domineret og få at vide hvad de skal gøre.

har sendt dig en pdf i øvrigt

Jeg ser ikke mig selv som et kvaj, jeg kan tale med alle og jeg føler mig selvsikker i stort set alle situationer.
Min detector ringer for nogen innergame issues her, som du ville få end el ud af at tackle. For det første kan jeg se du er usikker - det du gør med "jeg er ikke et kvaj" sætning er at kvalificere dig, altså du prøver at vinde vores accept. Det gør du fordi du er bange for ikke at få den. Skift din bevidsthed til at du FORVENTER at blive accepteret - så vil du opleve en masse ting går nemmere.

Du skriver jo også nedenunder at du mister selvsikkerheden når der skal eskaleres - helt normalt i øvrigt. Men - er man virkeligt selvsikker, hvis man er det i "de fleste" situationer, men selvsikkerheden forsvinder når der står ting på spil?

Tag ikke fejl af mig, jeg har da været på nattebesøg hos et par piger - men jeg har altid været fuld, jeg har ikke været tilstede.
Det er et fint udgangspunkt.

Når jeg får en piges nummer, så går jeg i baglås. Hvad skriver jeg; så det ikke er for direkte, men heller ikke bare kedelig smalltalk? Dette problem står jeg overfor hver gang, så jeg skriver sjældent til pigen. Jeg har gjort brug af nogle sætninger, jeg har stjålet herfra, men jeg har bare ikke følt, at det var mig.
Prøv dig frem. Eventuelt er det bare ikke "dig" at tage numre; så kan du skifte mål og gå efter at knalde dem samme aften. Helt enig i at det er hundesvært at finde sætninger på nettet der fungerer for en uden videre. Hvis du bruger en sætning du ikke synes passer dig, så gør det bare som et eksperiment, fpr at se hvad der sker. På sigt skal du self kunne lave dem selv.

Handler the game egentlig om at være et bedre jeg?
Sådan set, jo. MEN en anden ting der er nemmere at få er en masse erfaring som "normale" fyre ikke har.

Jeg har været forelsket i tre piger, der alle endte i et kaos af jalousi og dårligt selvværd. Og jeg har ikke været forelsket siden jeg var 19 år, jeg tillader mig det ikke, så slipper jeg for jalousien - den værste følelse.
Det er nok også det fornuftigste - at få mere styr på piger og ting genrelt før du starter forhold igen.

Jeg tænker du skal prøve at finde ud af hvor meget energi du vil lægge i at lære det her - snakker vi 1, 2, eller 3 gange om ugen, eller en butyr en gang imellem. Snakker vi cold apporaches eller vil du køre på dit studie og sådan? Og hvad du kunne tænke dig at lære. Skriv en post om det.
When a brod's down between your legs sucking your dick, you don't give a FUCK about what her face looks like. - David X
Brugeravatar
Fætter Stream
Troldmanden i tårnet
 
Indlæg: 1402
Tilmeldt: ons 18. jan 2012 11:37

Re: Friendzone is my comfort zone

Indlægaf Numbers » søn 19. aug 2012 22:23

Ved hvad du mener; jeg har selv døjet en del med the friendzone, og det er stadig en akilleshæl for mig. Jeg elsker at snakke, og jeg elsker at snakke følelser og tanker, men jeg begynder at få fornemmelsen af, at de fleste piger tolker det som et oplæg til en lang, dyb og ikke mindst venskabelig snak som absolut ikke inviterer til sex.

Det der har virket for mig er at lade være med at gå til de piger jeg er tiltrukket af på samme måde som jeg går til en pige som allerede er min ven, eller min familie, eller off-limits på andre måder. Dvs. lade være med at hive hele følelsesrepertoiret frem og lade være med at prøve at forstå hvordan de opfatter og lever i verden og hvad der får dem til at snurre og bla bla bla. Det er pissespændende alt sammen, men det er uhensigtsmæssigt hvis det du vil er at hive hende med hjem.

Det hjalp mig også gevaldigt at indse et par simple ting: 1) piger knalder lige så meget som fyre. Og de har lyst til at knalde lige så meget som fyre. Derfor er det ikke uhøfligt, eller svinsk, eller klamt eller hvad end ellers man er blevet bildt ind, når jeg siger til en pige at hun er pivfræk og at jeg vil hive hende med hjem i seng. Det er faktisk lidt en kompliment. 2) Jeg behøver ikke sweet-talke dem i timevis for at få dem med hjem. Snarere tværtimod. De piger jeg har spurgt siger det tager dem et minut eller to for at blive interesseret, og mellem 10 og 40 minutter inden de er klar til at smutte med hjem. Derefter er vi bare på vej i friendzone, hvor de timelange snakke hører til.
Numbers
Gummi Tarzan
 
Indlæg: 7
Tilmeldt: fre 20. jan 2012 23:59


Tilbage til Innergame

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 12 gæster