Tanker: Hvordan man lærer indre game

Mindsets, ego, målsætninger, one-itis

Tanker: Hvordan man lærer indre game

Indlægaf Spectrum » fre 1. feb 2013 19:25

Det følgende er mine overvejelser om hvordan man bærer sig ad med at forbedre sit indre game. Et par indledende bemærkninger:

* Jeg er ikke nogen ekspert, så dette bør tages som overvejelser snarere end autoritative råd.
* Jeg bruger betegnelsen "indre game" i en meget bred forstand, som dækkende over selvværd, lykke, selvtillid og alt mulig andet godt.
* Jeg vil ikke fortælle om nogen bestemte teknikker. Jeg vil tale om den overordnede tilgang og den langsigtede strategi for at lære indre game.
* Alle sætninger i det følgende bør strengt taget indledes med "jeg mener" eller "jeg tror". Jeg har valgt at udelade dem. Det er op til læseren at tilføje dem i sit eget hoved.

Så.

Hvordan lærer man indre game?

Det allervigtigste er tålmodighed. At få styr på sit indre er ikke noget man får overstået hurtigt. Vi gamere kan let falde i den fælde at se indre game som et "problem" der skal "løses". Sådan tænkte jeg selv for noget tid siden. Jeg tænkte: "Fuck! Jeg er needy. Derfor kan jeg ikke score. Det problem skal onduleres med det vuns så jeg kan komme i gang med at score." Jeg prøvede forskellige teknikker med begrænset succes. Jeg følte mig stadig lige så needy som altid. Jeg blev frustreret og utålmodig. Jeg tænkte: "Gå så væk, dumme indre problem. Uret tikker! Pigerne bliver gamle omkring mig. Jeg har ikke tid til at vente på at de får rynker og hængepatter. Lad mig nu bare få noget af det der 'selvværd', damnit!"

Gradvist, i løbet af et års tid, gik det op for mig at denne indstilling holdt mig tilbage. Indre game er ikke et problem der skal løses. Se snarere din indre udvikling som et livslangt læringsprojekt. Du vil aldrig blive færdig med at udvikle dig. Der vil altid være mere du kan lære. Da jeg gik over til en indstilling af livslang læring begyndte min indre udvikling at fungere bedre.

Så husk det. Indre game er ikke noget du fikser på en måned. Måske heller ikke 6 måneder eller 12 måneder. Indre udvikling skal ikke "overstås". Det er en livslang proces.

Det var det første råd.

Mit andet råd er dette: Alle mennesker er forskellige. Med dette mener jeg: Det er forskelligt fra person til person hvilke teknikker der virker for en. Nogle mennesker får meget ud af affirmations; andre afviser affirmations som værdiløst hokuspokus. Nogen får kæmpe glæde af træning og sport og bygger selvværd igennem det; andre okser frustreret rundt i fitnesscentret uden at blive spor gladere.

Derfor bliver du nødt til at acceptere at ikke alle råd kommer til at virke for dig. Noget vil virke, andet vil ikke virke. Sandsynligvis vil ingen coach, bog eller forum-tråd kunne lære dig præcis hvad du skal gøre. Du er nødt til at finde din egen vej. Hvilket bringer mig til mit tredje råd:

Eksperimentér! Du vil sandsynligvis ikke kunne sige fra starten hvad der vil virke for dig. Derfor: Hold dit sind åbent og prøv forskellige ting af. Find ud af hvad der føles godt for dig.

Psykologen Martin Seligman kommer med et godt generelt råd i sin bog Authentic Happiness. Han siger:

1. Find ud af hvad dine styrker og svagheder er.
2. Brug noget tid på at udbedre dine svagheder, så de ikke lammer dig.
3. Brug størstedelen af din tid på at udnytte dine styrker.

Her kommer et par eksempler fra mit eget liv. En af mine svagheder er mit forhold til min krop. Jeg har tidligere aldrig dyrket motion, ej heller gjort særlig meget for mit udseende. Jeg har eksperimenteret for at finde små ting jeg kan gøre for at bringe mig selv op på et acceptabelt niveau. Jeg har løftet vægte i fitnesscentret, jeg har gået til karate, jeg har kigget kritisk på min tøjstil. For tiden fokuserer jeg på at spise sundt og laver et lille motionsprogram hver morgen. Det er ikke meget, men bedre end ingenting. Mht. udseende har jeg fundet ud af at små ting som hårvoks og kontaktlinser gør en ret stor forskel. (NB: Jeg skriver ikke dette for at I skal give mig råd om motion og udseende. Jeg er tilfreds med det jeg gør.)

Til gengæld: En af mine styrker er at læse bøger. Jeg har altid elsket at læse og fundet glæde ved det. Mange rynker på næsen ad selvhjælpsbøger og ser dem som spild af tid. Men de spiller til en af mine styrker. Jeg har i løbet af det sidste halve år fundet ud af at jeg får rigtig meget ud af at læse selvudviklingsbøger. Så det gør jeg. Jeg får også livsglæde af at læse fiktion, så det gør jeg også.

Find ud af hvad dine styrker og interesser er. Hvis du elsker at spille tennis, så giv det en ekstra skalle. Prøv at blive så god en tennisspiller som du overhovedet kan. Hvis du elsker at tegne, så dyrk det. Tegn nogle awesome ting som gør dig glad. Hvis du har stærke følelser for dit arbejde eller dine studier, så læg din energi der og bliv den bedste studerende eller medarbejder som du kan. Hvis du synes voodoo-boodoo-hoodoo crap lyder fedt, så lær alt hvad du kan om voodoo-boodoo-hoodoo crap og brug det. Og så videre.

Se om det giver dig livsglæde og selvværd. Hvis det gør, så bliv ved med det. Hvis det ikke hjælper, så prøv noget andet.

Fjerde råd: Vær vedholdende. Hvis du har fulgt råd nummer 3 så har du fundet en eller flere metoder som du tror måske vil hjælpe dig med at blive lykkeligere. Vælg en eller to metoder og gå i gang. (Gå ikke i gang med for mange ting på en gang. Det er bedre at gøre én ting fuldt ud end tre ting halvhjertet. Husk på råd nummer 1: Vær tålmodig.)

Når du har valgt en teknik du vil bruge (det være sig træning, affirmations, comfort-missioner eller whatnot), så bliv ved i et stykke tid. Som rettesnor vil jeg sige mindst en måned. Efter en måned vil du have en ide om hvorvidt din fremgangsmåde virker for dig: Føler du dig gladere af det, eller føler du det som et ubehageligt pres?

Hvis din valgte fremgangsmåde gør dig glad, så bliv ved med at gøre det. Ydermere: Når din første nye gode vane er på plads, så overvej om du vil gå i gang med at prøve endnu en metode.

Hvis din valgte fremgangsmåde ikke gør dig glad efter en måneds tid, så drop den og prøv noget andet.

Femte råd: Vær villig til at ændre mening. Vedholdenhed er godt, men det skal tages med måde. Det er OK at ombestemme sig. Jeg har selv områder hvor jeg har skiftet mening adskillige gange. Fx har jeg svært ved at bestemme mig til om jeg søger en kæreste eller hellere vil score mange piger, og jeg er meget i tvivl om hvilken rolle motion skal spille i mit liv. Jeg har tit følt mig bange for at modsige noget jeg har sagt tidligere, fordi jeg føler at jeg "taber ansigt" ved det. Nu om dage støtter jeg mig op ad dette citat af Ralph Waldo Emerson:

http://www.emersoncentral.com/selfreliance.htm skrev:A foolish consistency is the hobgoblin of little minds, adored by little statesmen and philosophers and divines. With consistency a great soul has simply nothing to do. He may as well concern himself with his shadow on the wall. Speak what you think now in hard words, and to-morrow speak what to-morrow thinks in hard words again, though it contradict every thing you said to-day. — 'Ah, so you shall be sure to be misunderstood.' — Is it so bad, then, to be misunderstood? Pythagoras was misunderstood, and Socrates, and Jesus, and Luther, and Copernicus, and Galileo, and Newton, and every pure and wise spirit that ever took flesh. To be great is to be misunderstood.

Min pointe er: Hvis du tidligere har svoret at CBS er den vej du vil gå i livet, så er det altså OK at ændre mening og vælge at blive smed i stedet for. Og selv om du tidligere har afsvoret voodoo-boodoo-hoodoo crap som ren svindel og humbug ("jeg vil jo nødig ligne Spellbinder..."), så er det OK at ændre mening og begynde at interessere sig for det.

Sjette råd: Hav tillid. Jeg har opdaget en ting: En teknik virker kun hvis du tør have tillid til at den kan virke. Jeg har tidligere prøvet diverse ting af med en meget skeptisk attitude. Det omfatter affirmations, coaching og motion. Jeg gik ind med den tilgang: "Kom så, [metode]. Jeg tror ikke på at du kan gøre mig glad. Bevis at jeg tager fejl. Imponér mig! Kom så!" Jeg gik ind med en modvilje. Jeg forventede ikke at se reel fremgang. Jeg havde ikke noget mål. Og voilà! Jeg blev ganske rigtigt ikke meget gladere af det.

Jeg siger ikke at du skal tro blindt på enhvert råd. Men hvis du vil prøve en metode, så er det vigtigt at have en åben tilgang. Du skal have tillid til at metoden måske vil virke. Hvis du ikke tror på det kan du lige så godt lade være.

Prøv at sætte dig et mål for hvad du vil opnå med din valgte metode. Forestil dig hvordan det vil føles at have opnået dit mål. Prøv så, hver gang du udfører din aktivitet, at fokusere på at du nu bevæger dig et skridt nærmere dit mål. Hvis denne tanke om fremdrift fylder dig med glæde, så gør du det rigtigt. Hvis den fylder dig med frustration og utålmodighed ("Hvorfor er jeg ikke ved mit mål? Jeg har ikke tid til det her!"), så gør du det forkert. Så skal du enten gøre noget andet eller finde nogle andre tanker.

Det var vist alt hvad jeg havde at sige. For at opsummere:

1. Vær tålmodig. Indre udvikling er ikke noget der skal overstås, men en livslang proces.
2. Mennesker er forskellige. Giv ikke op selv om ikke alle råd virker for dig.
3. Eksperimentér. Søg efter råd. Prøv mange forskellige ting af og find ud af hvad der virker for dig.
4. Vær vedholdende. Når du valgt en metode, så praktisér den fast i mindst en måned. Beslut derefter om du vil blive ved eller droppe metoden og prøve noget andet.
5. Vær villig til at ændre mening. Lad ikke stolthed holde dig fast. Bliv ved at prøve ting af. Det er OK at opgive en metode og tage den op igen senere.
6. Hav tillid. Når du vil prøve en metode, så gå ind med en åben attitude. Prøv om du kan føle oprigtig glæde ved din langsomme fremdrift.

Dette er tænkt som en overordnet strategi til at udvikle lykke og andre indre styrker. Jeg håber at nogen kan bruge det til noget. :)
As a man thinketh in his heart, so is he.
Brugeravatar
Spectrum
Happy Meal
 
Indlæg: 90
Tilmeldt: tors 5. apr 2012 13:41
Geografisk sted: København Ø

Re: Tanker: Hvordan man lærer indre game

Indlægaf Fætter Stream » lør 2. feb 2013 09:52

"in the land of the blind the one eyed is king"

... awsome post. Har du læst Steppeulven?
When a brod's down between your legs sucking your dick, you don't give a FUCK about what her face looks like. - David X
Brugeravatar
Fætter Stream
Troldmanden i tårnet
 
Indlæg: 1402
Tilmeldt: ons 18. jan 2012 11:37

Re: Tanker: Hvordan man lærer indre game

Indlægaf Spectrum » lør 2. feb 2013 14:04

Stream skrev:"in the land of the blind the one eyed is king"

... awsome post.

Tak, kammerat! :)

Stream skrev:Har du læst Steppeulven?

Nej. Hvad er det?
As a man thinketh in his heart, so is he.
Brugeravatar
Spectrum
Happy Meal
 
Indlæg: 90
Tilmeldt: tors 5. apr 2012 13:41
Geografisk sted: København Ø

Re: Tanker: Hvordan man lærer indre game

Indlægaf Fsharp » lør 2. feb 2013 19:44

Fantastisk.

Jeg vil gå så langt som at sige at reglerne ikke kun dækker inner game, men også outer game og mange andre aspekter af livet.

Thumbs up!
Brugeravatar
Fsharp
T1000
 
Indlæg: 1273
Tilmeldt: fre 20. jan 2012 00:09
Geografisk sted: Kbh


Tilbage til Innergame

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 10 gæster