Udefinerbar angst overfor piger

Mindsets, ego, målsætninger, one-itis

Udefinerbar angst overfor piger

Indlægaf Enhjørning » tirs 27. aug 2013 10:00

hvor skal jeg mon starte... Jeg er 21 år. Jeg slog op med min kæreste igennem tre år for ca. to år siden. Det endte ikke særlig godt. Jeg elskede hende rigtig meget, men samtidig var jeg træt af forholdet. Derfor var jeg ikke så god en kæreste, og efter en lang periode med drama og skænderier cuttede vi al kontakt. De gange vi har snakket sammen siden har været kort og meget overfladisk. Kort tid efter følte jeg, jeg havde noget at bevise overfor mig selv, så jeg gik ud og kneppede en ny pige. Det fik jeg også ødelagt ved at være lidt af en idiot, men det gjorde mig ikke så meget, for hun betød ikke rigtig noget for mig. Senere hen er jeg så blevet klogere, og har den dag i dag helt vildt dårlig samvittighed og kæmpe skyldfølelse overfor de to piger. Min eks mest.

Anyway... efter det følte jeg, jeg kunne slappe af. Jeg havde igennem forholdet altid været frustreret over, at jeg kun havde sex med een pige (kan aldrig slappe af, og det var nok også grunden til at forholdet gik i stykker), og nu havde jeg bevist overfor mig selv at jeg godt kunne score, og så chillede jeg ellers. Begyndte at nørde mine hobbyer osv, og tænkte ikke rigtig på at knalde piger. Et halvt år efter går det op for mig, at jeg var sunket ned i et hul. Min selvtillid var ligeså stille forsvundet og jeg knaldede ingen piger. Det blev jeg selvfølgelig frustreret over.

Fast forward til i dag.. I stedet for at gøre noget ved det, da det gik op for mig, trak jeg mig bare mere ind i mig selv og har siden gået stort set hver dag og været deprimeret over, at jeg ikke scorer. Mit problem er ikke, at jeg mangler game eller forståelse for piger. Det føler jeg selv, jeg har. Mit problem er, at jeg bliver direkte angst ved tanken om nærvær med en pige. Jeg ved ikke præcist hvornår det er opstået, men det er virkelig ødelæggende for mig. Jeg har haft flere chancer for at score, har ennda siddet med en pige der direkte sagde, hun ville kneppe mig. Samt en pige, jeg havde flirtet lidt med, som blev ved med at hentyde til at vi skulle på date. Men jeg kan ikke. Jeg kan sagtens føre overfladiske samtaler med piger, men ligeså snart det bliver dybere og begge ved, der skal til at ske noget, lukker jeg fuldstændig ned. Jeg bliver overvældet af en følelse af frygt som kan mærkes i hele kroppen. Kan nærmest mærke min pik trækker sig sammen. Det resulterer i, at hvis jeg f.eks. sidder sammen med en pige, og det eskalerer, kommer jeg som regel med en undskyldning og skrider. I det hele taget modarbejder jeg det selv, fordi jeg af en eller anden grund er bange for hvis der faktisk skulle ske noget. Jeg har længe haft et syn på mig selv, hvor det virker helt urealistisk at jeg skulle være sammen med en pige. Helt vildt selvdestruktiv tankegang. Jeg ved virkelig ikke hvad det skyldes, jeg ved bare, at jeg er bange for nærvær med piger, og det ødelægger mig langsomt. Det at jeg kører mig selv ned over at jeg ikke får sex, hjælper selvfølgelig heller ikke på selvtilliden. Jeg er i en negativ spiral, som jeg rigtig gerne vil bryde nu.

Jeg ved godt, det er en lang smøre. Og jeg ved ikke, om det i virkeligheden er en psykolog, jeg har brug for. Men hvis nogen har noget input, ville jeg være taknemmelig. Hvordan kan man komme sådan en angst til livs?
Enhjørning
Gummi Tarzan
 
Indlæg: 6
Tilmeldt: tirs 27. aug 2013 09:47

Re: Udefinerbar angst overfor piger

Indlægaf Enhjørning » tirs 27. aug 2013 10:11

Noget jeg ikke fik med: jeg har aldrig været god til at håndtere præstationsangst, og jeg tror bl.a. det er hvad jeg oplever, når det begynder at eskalere med en pige. Føler, der er så mange forventninger fra hendes side fordi hun nu har investeret tid og interesse i mig, og så skal jeg gøre det hele rigtigt. Røre hende rigtig, sige de rigtige ting, kysse hende på det rigtige tidspunkt og have sex med hende... Det virker så overvældende for mig. Føler det var meget nemmere da jeg var yngre og dummere
Enhjørning
Gummi Tarzan
 
Indlæg: 6
Tilmeldt: tirs 27. aug 2013 09:47

Re: Udefinerbar angst overfor piger

Indlægaf Chacruna » tirs 27. aug 2013 10:18

Brug mere tid sammen med kvinder. Gå mere ud, meld dig eventuelt til nogle hold hvor du ved der kommer mange kvinder såsom yoga. Få nogle veninder du kan snakke med og fortæl dem om de her ting, så kan du senere bruge dem som pivots når i er ude sammen. Beslut dig for at fixe det og hvordan du vil gøre det. Læg en handlings plan. Vær realistisk men pres dig selv. Lad være med at forvente at andre kan fixe dine problemer for dig. Og prøv at have det sjovt med det ;)
I Am Jack's Complete Lack of Surprise
Brugeravatar
Chacruna
Godzilla
 
Indlæg: 790
Tilmeldt: lør 8. jun 2013 03:45
Geografisk sted: København Bitches!

Re: Udefinerbar angst overfor piger

Indlægaf Ross » tirs 27. aug 2013 11:22

Jeg har lige et par spørgsmål..

Oplever du at der er ting i dit liv du ikke får gennemført eller udskyder, fordi du ikke føler du har tid til at gøre det helt rigtig?
Bliver du mere end almindelig frustreret hvis tingene ikke går som du mentalt havde forestillet dig? (ie græder, eller bliver vred - mere end hvad andre omkring dig tilsyneladende gør)
Regret is the mindkiller.
Brugeravatar
Ross
Angel of the Sun
 
Indlæg: 984
Tilmeldt: tirs 1. jan 2013 13:08
Geografisk sted: København

Re: Udefinerbar angst overfor piger

Indlægaf Enhjørning » tirs 27. aug 2013 11:44

Den første ja, helt sikkert, sådan har det næsten altid været. Den er faktisk utrolig rammende på mange måder. Nr 2 også til en hvis grad, dog har jeg lært at styre det bedre med alderen. Men folk tæt på mig har nok ofte oplevet, at jeg bliver ret irritabel hvis noget ikke går efter mit hovede. Ikke alting selvfølgelig, men hvis det er noget jeg på en måde går meget op i. Hvad får du ud af det?
Enhjørning
Gummi Tarzan
 
Indlæg: 6
Tilmeldt: tirs 27. aug 2013 09:47

Re: Udefinerbar angst overfor piger

Indlægaf Ross » tirs 27. aug 2013 12:11

At du har fået lavet dig en forsvarsmekanisme der har reddet din røv engang, men nu er meget i vejen og skal ud så hurtigt som mulig før du mentalt knækker ryggen på dig selv.

Den første er dit selvværds måde at komme uden om skyld på, så du ikke føler det er dig der fejlede og ikke kunne gøre noget - det var bare din "perfektionisme" der var i vejen, fordi havde du haft tid nok, jamen så var det blevet gjort perfekt.. Det er en irrationel frygt for ikke at være god nok, som så bliver forbundet med at du som person er dårlig, hvis du ikke er god til noget med det samme. Men det er jo noget fis, vi skal træne før vi bliver gode og du skal træne dig selv til at forstå at du skal træne dig selv. Hvis det giver mening?

Den skal du altså aflive ved at træne dig selv til at bare gå i gang alligevel (i alle aspekter, lige fra opvask, scoring og til lektier), det vil være ubehageligt og du vil opleve humør dyk, du er afhængig af dette selvbillede så der vil være modstand, men det er sindssygt vigtig at du gør det.. ellers bliver det bare værre og du ender som en kronisk underachiver. Hvis alt går vel vil du efter en måned til ½ år opdage at det hele var illusioner sat op for at forsvare noget der ikke skulle forsvares og dit oppustede selvbillede bliver realistisk, på en rigtig god måde.. Det bliver nemmere at gennemføre projekter osv.. Se på det som rygning eller en anden dårlig vane og din "perfektionisme" som et mentalt forsvar for den dårlige vane.. Frygten for ikke at være god nok.

Nummer 2 fortæller mig lidt om din følelsesmæssige modenhed og hvor nemt du har ved at komme igennem dette - det fortæller mig at det bliver svært, men bestemt ikke umuligt. Frustration, vrede osv viser mig at du bebrejder dig sig som person og dine omgivelser når noget fejler.. Det er fint nok at slå sig selv i hovedet når noget går galt, men ALTID med et smil på læben og pas på med at være vred på dine omgivelser, det kan hurtigt udvikle sig til en krykke der forhindrer slevindsigt. Fordi man kommer til at projicere sin frustration ud.. Det sker tit når folk der har været hårde ved sig selv prøver at ændre sig, så bliver de hårde på omverdenen i stedet - samme mekanisme bare nyt target.. Find en balance, men find vigtigst af alt humoren i det dumme og åndsvage.. tro mig den er der :)

Så du skal afgøre med dig selv, som Chacruna skriver - vil du virkelig det her? Vil du af med denne følelse? Du behøver ikke gennemskue den for at dræbe den, det er igen din perfektionisme.. Du skal bare ud og møde folk, tilgive dig selv for ikke at være så god som du håbede du var.. og lære hvordan man reelt går til læring, det er en så lang og så evig process, du vil aldrig være god nok, men det er fedt! det er så fedt.. når du piller ego ud af det så bliver det en fantastisk process og så bliver du så taknemmelig for at der er mere at lære.
Regret is the mindkiller.
Brugeravatar
Ross
Angel of the Sun
 
Indlæg: 984
Tilmeldt: tirs 1. jan 2013 13:08
Geografisk sted: København

Re: Udefinerbar angst overfor piger

Indlægaf Enhjørning » ons 28. aug 2013 11:27

wow. Det indlæg åbnede fuldstændig op for mig. Læste det igennem to gange i går, og brød ud i gråd... Jeg er så lettet, og så ked af det på samme tid. Det er jo fuldstændig rigtigt. Ligeså snart du sagde det, gik det op for mig hvilken facade jeg har sat op for mig selv, og at indse det var som at få en kæmpe byrde fjernet. Til gengæld føler jeg, jeg er helt tilbage ved nul, og mit humør er, som du også forudså, ikke særlig højt. Jeg render rundt med et tomt blik i ansigtet, og har svært ved at lyde glad når jeg snakker med folk. Men nu kan jeg i det mindste arbejde videre herfra. Det er virkelig vildt at forstå, hvor falsk jeg har været igennem de sidste to år. Og jeg er ret sikker på det kommer af, jeg aldrig har bearbejdet bruddet med min ekskæreste, og så sat den forsvarsmekanisme op. Efter jeg forsøgte at droppe mit ego, gik det i hvert fald op for mig at jeg savnede hende vildt. Det underlige er, at den tanke har jeg tit tænkt, men så bare ignoreret den eller skubbet den væk, som om det ikke var rigtigt. Mit problem nu er, at jeg føler det kræver arbejde bare at "blive i sig selv" og ikke hoppe tilbage i den falske personlighed fordi det bare er så meget nemmere og efterhånden kommer naturligt
Enhjørning
Gummi Tarzan
 
Indlæg: 6
Tilmeldt: tirs 27. aug 2013 09:47

Re: Udefinerbar angst overfor piger

Indlægaf Ross » ons 28. aug 2013 14:37

Jeg er rigtig glad for at læse at du føler dig lettet. Vi tog jo teknisk set lige 250kg bænkpres med dine følelser, så lidt smerte er så sandelig forudsigeligt. Nu begynder næste fase, men du er ikke tilbage ved nul, tværtimod - du har taget et meget meget vigtig skridt frem. Selvindsigt..

De næste faldgrubber du skal holde øje med er som du selv pointerer at falde tilbage, det er som enhver anden afhængighed - så du skal være på tæerne. Derefter er der også en risiko for at udnytte de følelsesmæssige smerter, mange bliver fanget i denne fase og bliver afhængige af drama og at have det skidt. Husk at se smerte i alle afskygninger som advarsler og signaler og ikke noget du skal dykke for meget ned i..

Mit bedste råd er dog svært t følge, men prøv alligevel.. Vær sårbar med dine bedste venner/familie/dem du stoler på, vis dem din nye side og inkluder dem i dine tanker. Sårbarhed er nærvær og nærvær er så vigtigt - din indre chode vil kæmpe imod, fordi den er bange for at være sårbar, men det er en unaturlig og uhensigtsmæssig respons.

Skriv endelig en PM hvis du har spørgsmål, men husk stadig at dette blot er mit pespektiv og mine tanker og derfor meget tendentiøs.. Find din egen vej, lyt til det du kan bruge og smid det væk du ikke kan.
Regret is the mindkiller.
Brugeravatar
Ross
Angel of the Sun
 
Indlæg: 984
Tilmeldt: tirs 1. jan 2013 13:08
Geografisk sted: København

Re: Udefinerbar angst overfor piger

Indlægaf Circe » ons 28. aug 2013 16:35

Super gode svar fra Ross og Chacruna! Jeg vil lige bidrage en smule med mit perspektiv.

Jeg vil først og fremmest sige, det siger meget om dig, at du har reflekteret over det og er villig til at kigge indad. Jeg har ingen bekymringer på dine vegne hvad angår din fremtid. Jeg vil gætte på, du er en ressourcestærk fyr, der er generelt er vellidt og du klarer dig sikkert også godt, når du endelig kaster dig ud i ting.

Du virker en smule apatiske - som om du har en slags ligegyldighed over for ting, hændelser og personer omkring dig. Det kommer til udtryk allerede, da du fortæller om hende du knaldede efter din eks. Den apati har formentlig fulgt dig de sidste to år - som en form for facade eller forsvar. Det er meget lettere at håndtere verden, hvis man er lidt ligeglad med den. Af en eller anden grund kan det også fejlagtigt få folk til at tro, at man er en "stærk" person.
På den anden side fortæller du om angst og lavt selvværd... Det er den, der skal arbejdes med, men du må gerne være opmærksom på dine følelser og indlevelse udvikler sig i takt med det, når du ikke er i øjeblikke, hvor du har angst. Er du tilstede, føler du andre menneskers følelser, føler du oprigtigt, at du glæder dig til noget og er der ting, der kan opsluge dig helt?

Det lader til, at du skal lidt ud af den negative tankespiral, for den påvirker både din krop og dine følelser.

Mine forslag:

    Veninder: Jeg synes forslaget med at få veninder er en rigtig god idé! Det kan give dig en hel masse at snakke med kvinder om sex, nærvær og intimitet.. Dels er du nærværende med dine veninder uden der er noget præstationspres og dels lærer du en masse.

    Mastergruppe: Hvis jeg må foreslå noget, så prøv eventuelt at finde en mastergruppe herinde. Jeg tror du vil få rigtig meget ud af det og der sidder mange gode gutter herinde, der ligesom dig er villig til at dele det, der er svært.

    Fysisk aktivitet, der involverer en masse berøring. Det kan være dans, brydning, kampsport eller andet. Gerne hvor der er kvindelige deltagere. Nærvær med andre mennesker er super vigtigt. Du vil blive påvirket positivt af det (noget med signalstoffer) og det kan betinge dig positivt ift. det at være tæt på andre mennesker.

    Mindfulness & ACT: Det er en slags meditation (uden alt det spirituelle), der gør dig bevidst om dine egne tanker og følelser. Du lærer dig selv og tankemønstre at kende, så du bliver i stand til bare at lade de dårlige tanker passere (ikke kontrollere dem - bare lade dem gå videre). Det virker ret stærkt og ud over det har det positiv indvirkning på en masse andre ting. Mange bruger det kombineret med kognitiv adfærdsterapi eller ACT (acceptance and commitment therapy). Man kan gå på mindfulnesskurser rundt omkring, fx AOF. Det kan du prøve og ellers kan du finde en del mp3-filer, der guider dig igennem. Morten Sveistrup Hecksher har lavet en komplet CD og 8 ugers mindfulnessprogram (find den på biblioteket fx). Du kan eventuelt også finde bogen af Russ Harris, der hedder Lykkefælden (ACT) - den er super god og der er en masse øvelser i den. Den guider din udvikling fra start til slut, hvis ellers du arbejder aktivt med det.


Hvis jeg skal overskueliggøre mine forslag, så går forslaget om veninder og fysisk aktivitet på at træne dit nærvær og din omgang med andre mennesker. Mastergruppen skal fungere som "social support", hvilket er en enorm vigtig faktor, når vi skal igennem svære perioder. Mindfulness er det, der direkte skal udfordre dine nuværende tankemønstre.


Disse råd er baseret på dels faglig (er ved at uddanne mig til psykolog), men også personlig erfaring. Du minder ret meget om mig. Du er sikkert en "all or nothing" kind of guy. Enten gør du noget 100 % eller også - typisk hvis ængstelighed og forventninger og irrationelle tanker får lov at tage over - så siger du helt fra... Det er noget jeg selv har kæmpet rigtig meget med.

Jeg ser i øvrigt også en fyr for tiden, der selv tilkendegav, at han havde det rigtig svært med præstation. Det har vi efterhånden fået arbejdet væk bare ved at snakke om det :-) Så det kan også godt lykkes for dig, hvis du gør en indsats!

Held og lykke!
/Circe
Brugeravatar
Circe
Uglúk of Isengard
 
Indlæg: 359
Tilmeldt: ons 20. feb 2013 22:03

Re: Udefinerbar angst overfor piger

Indlægaf TheBoss » tors 29. aug 2013 10:54

Circe og Ross, damn i er sgu da goe! =)
TheBoss
MacDaddy
 
Indlæg: 133
Tilmeldt: tirs 25. sep 2012 16:02
Geografisk sted: Århus

Næste

Tilbage til Innergame

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 8 gæster