Opsummering: D.M. Ruiz - The Four Agreements

Mindsets, ego, målsætninger, one-itis

Opsummering: D.M. Ruiz - The Four Agreements

Indlægaf vUlpeS » søn 5. okt 2014 11:35

Don Miguel Ruiz opfordrer i sin bog til, at man skal indgå fire aftaler med sig selv.

Det er først og fremmest væsentligt, at man forstår at der hér hverken er tale om regler, dogmer eller noget i den retning.
Der er tale om aftaler, man kan indgå med sig selv.
Disse aftaler kan reelt set brydes og genetableres som man har lyst til, dog er det en god ide at forsøge at forholde sig bare nogenlunde til dem, hvis man gerne vil opnå resultater.

I mit tilfælde har de gjort virkelig meget for mit livssyn, og ikke mindst den måde, jeg betragter mig selv og andre mennesker på.

Aftalerne lyder som følger:

1: Tal fejlfrit.

Med fejlfri tale menes der, at man taler til sig selv i en tone, man ville være bekendt at byde andre.
Mange, jeg har talt med, synes at blive forbavsede over, hvor mange, der fejler i denne disciplin på det globale plan. De fleste synes at tro, at det kun er dem selv, der taler hårdt til sig selv.
Folk er ofte utroligt nedladende i deres indadvendte sprog. Det skal vi ha' lavet om på!

Såfremt tanken appellerer, vil jeg anbefale, at man gør det til en vane at tage sig selv i skidtsnak og med det samme polariserer udtrykket.
Dvs. hvis man f.eks. siger til sig selv "Mig selv: Jeg er vel nok uduelig", så skal udtrykket vendes på hovedet, f.eks.: "jeg er så absolut god nok som jeg er; jeg er en champion" eller noget i den stil.
Gentag gerne den nye sætning nogle gange for dig selv, så det kan få lov at sætte sig såvel på det bevidste som på det underbevidste plan.

Hele ideen er, at man justerer på underbevidstheden via bevidsthedssfæren. Når psykologer og andet godtfolk snakker om det rodfæstede, er der godt nyt til kendere: Det er slet ikke så rodfæstet som det lyder til at være!
Når hjerneforskerne konstaterer, at hjernens plasticitet er et overstået kapitel omtrent ved 21-års-alderen, glemmer de helt at fortælle, at man altså stadig kan ændre på sin rodfæstede bevidsthed, hvis man blot er tilpas omstillingsparat og gi'r den en skalle.

Man kalder den beskrevne (og simple) proces for en affirmations-proces. Du kan evt. finde velfungerende, positive affirmationer ved at søge på "affirmations" på interwebset, hvis du mangler inspiration.

2: Tag ikke noget personligt.

Dersom det er gældende, at de fleste mennesker på den vestlige halvkugle har et sløjt indadvendt sprog, er det givet, at de også er tilbøjelige til at projicere deres lave selvværd over på andre ved enhver given lejlighed. - Misery likes company, som man siger.

Det, man siger om andre, kan i princippet ofte betragtes som en forlængelse af, hvad man føler omkring sig selv, og netop derfor kan det nærmest ikke betale sig at lytte til andres negative/mindre konstruktive kritik.
I stedet kan man glæde sig ved, at man har lært at følge aftale nr. 1 og at det ikke længere er ens eget mareridt, man lever. Man kan endda være den flinke type, og lære negativisterne og nej-sigerne hvad aftale nr. 1 går ud på.

3: Antagelser er uhensigtsmæssige. Spar dem væk!

Det, man antager, kan let risikere at blive en selvopfyldende profeti.
Hvis man f.eks. skal starte på et nyt job, og man forventer at de allesammen vil hade een, er man allerede godt i gang med den selvopfyldende profeti. Man vil i dette tilfælde forfalde til at være lidt tilbageholden rent socialt, og dermed risikerer man, at de andre (der muligvis også har selvværdsbiks) vil opfatte een som arrogant og - ja nemlig - møde een med et vist mål aversioner.

En anden vinkel på antagelserne er, at antagelserne næsten altid vil fungere ufuldstændige.
Et simpelt eksempel:
Forestil dig et øjeblik, at du skal ud og rejse med toget.

I det statiske billede, du danner, glemmer du ikke at få noget pakket ned i tasken. Bussen hen til banegården behøver du ikke løbe efter, for du havde jo styr på, hvor din husnøgle og din billet var, da du skulle ud af døren, ikke?
Er der kø ved billetautomaten i dit statiske billede? Kommer toget til tiden? Er der nogen, der kommer til at spilde kaffe på dine bukser under rejsen? Kommer der en stangstiv fyr med en megafon og råber dig ind i hovedet for underholdningens skyld i det statiske billede?
Regner det, når du kommer frem til destinationen?

Når man antager for meget, risikerer man at blokere for sanseindtryk på det reelle plan. Det er uhensigtsmæssigt og i høj grad ofte ude af trit med Nuet.

4: Gør dit bedste.

Den fjerde aftale skal ses som en dynamisk størrelse.
Dit bedste varierer efter hvor træt, sulten, syg og stresset, du er.

Ideen er, at man forsøger at gøre sit bedste med at tale ordentligt til sig selv, at undlade at tage ting personligt og at styre udenom antagelserne. Hvis noget glipper, siger man blot "ok, nu prøver jeg lige igen, mens jeg tilgiver mig selv at jeg af og til laver en smutter". Og så prøver man igen.

Ikke mindst skal man gøre sit bedste ift. de ting, man brænder for. Det bringer lykke, også selvom man somme tider fejler. Vejen til succes er, som bekendt, brolagt med fiasko.


Så vidt grundridset af 'The Four Agreements', der har fået den temmelig uheldige titel 'De Fire Leveregler' på dansk.
Det kan være en god ide at læse bogen eller høre lydbogen selv, hvis man vil have videre uddybning af det ovenstående. Den er kort som en pixibog, men den rummer utroligt meget godt alligevel.
Det ene øjeblik er det "fyre forstår bare ikke signaler" og yadda yadda yadda og det næste er de sure over, at man er kravlet ind ad deres vindue (kun iført balaclava) for at kysse dem godnat mens de sover.
Brugeravatar
vUlpeS
MacDaddy
 
Indlæg: 144
Tilmeldt: tors 25. sep 2014 15:04
Geografisk sted: Lænestol

Tilbage til Innergame

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 14 gæster