Side 1 af 1

Hypnose anyone?

Indlæg: søn 15. jan 2017 22:11
af Kaizer
Hypnosis/hypnose?

Da jeg skulle finde musik at meditere til før, faldt jeg over de her længere hypnose-klip fra 1 time og op til 8-9 timers varighed på Youtube.

Det er klip som folk tilsynelandende spiller, enten imens de er ved at falde i søvn (theta-stadiet) eller videre, når de sover dybt og helt indtil, at de vågner næste dag.

Emnerne at forskellige, alt fra hold op med at ryge til ting som social angst, selvværd, selvtillid, angst, depression, motivation, etc.

Jeg tænkte på, om der var nogen herinde, som har erfaring med dette? Virker hypnose?

Umiddelbart tænker jeg:

Fordele: Gratis. Let, fordi man bare tager høretelefoner i og trykke afspil. Det kan være, at det virker. Man sover alligevel, så det kræver ikke ekstra af ens tid.

Ulemper: Det virker ikke, hvormed du så kan lade være med at fortsætte.

Re: Hypnose anyone?

Indlæg: man 16. jan 2017 10:26
af Happytalk
Du sover ikke når du er i hypnose. Det er en generel misforståelse.

Re: Hypnose anyone?

Indlæg: ons 25. jan 2017 21:53
af JollyJumper
Jeg brugte ret meget hypnose, lige inden jeg først kom i gang med game. Jeg brugte dog nogle kortere filer af Jeppe Schjøtz, som har været en del på tv. Især den, der hedder Selvtillid, er god :)

Ifølge Silva-Metoden-bøgerne, The Psychology of Achievement (Brian Tracy) osv. bliver man, hvad man tænker, og jeg tror da bestemt, at hypnose virker. De der filer på Youtube ved jeg dog ikke noget om...

Re: Hypnose anyone?

Indlæg: man 27. mar 2017 09:22
af ZhanToO
Jeg bruger det tit når jeg skal sove. Falder i søvn med det samme. Men hypnose virker ikke når man sover. Hjernen registrer/husker ikke de ting den hører under søvn.

Men ellers er der bred enighed, og beviser på at hypnose fungerer. Youtube hypnose kan være fint, men en rigtig hypnotisør kan tilpasse hypnosen undervejs, så den passer lige netop til dig. Hvis hypnotisøren kan mærke du kommer for dybt ned, kan du hives op, og omvendt, sendes længere ned hvis du kommer for højt op.

Re: Hypnose anyone?

Indlæg: man 15. maj 2017 00:21
af vUlpeS
Ang. ulemperne: Hvad gør du lige, hvis en del af hypnosen, der ikke virker, er gearet til A) at få hypnosen til at virke og B) får dig til at lytte til lydfilen igen næste dag? Evt C) får dig til at donere ALLE dine bitcoins til Dansk Hypnotisør Laug? Hvad gør du så, hva'?

Hypnotisk tilstand er, som de andre er inde på, trance, og ikke søvn. Jeg har selv prøvet en guidet samtale med mit indre barn engang. Det var sygt nok, ikke mindst fordi terapeuten ikke var klar over, at mit indre barn er den dominante størrelse i min psyke, samlet set. Pandora. Kasse. Ildebrand. Game, set and match: Vulpes.

Jeg checker fortsat ind med omtalte barn med jævne mellemrum for lige at se, hvordan det går. Det er i sig selv en god øvelse.

Jeg er dog ikke sikker på, at jeg har så megen fidus til YouTube-klip o.lign. i et sådant anliggende. - den guidede variant virkede dog, eller dvs jeg BLEV vitterligt hypnotiseret under seancen.