af Jeg vil dø » tors 26. dec 2013 00:59
Tror man bliver nødt til at differentiere mellem forskellige grader af rollespil.
Man behøver ikke at gå all in på et rollespil (hvilket eksempler typisk viser). Man kan også subkommunikere små roller til hinanden, der nødvendigvis ikke passer med personen. Dertil er rollespil tæt forbundet med framing.
Et klassisk et, er at frame hende som forførersken. Det er rollespil, men langt mere uudtalt end hvis man siger "Du er min sygeplejerske, jeg er din læge" kind of rollespil.
Medmindre man har godlike kalibrering og høj værdi (eller andre kort på hånden), så vil jeg vove den påstand at mellemvejen mellem hardcore rollespil og framing, er den bedste vej.
1. Man kan inkorporere rollespillet subtilt
2. Subtilt = omgåelse af barrierer. Når man først har sagt lidt ja til et givent frame, er det nemmere at sige ja til en stærkere version af samme frame. Eksempel: Bed om en lille tjeneste, før du beder om en større - eftersom framingen (jeg er hjælpsom) er i modstrid med et nej, vil et ja være mere sandsynligt, hvis forudgående framing ikke har fundet sted.
3. Man har mulighed for at undgå brølere. Hardcore rollespil kan være ret win or lose, specielt hvis man ikke er mester i kalibrering. Hvorfor have 50% succes rate, hvis man kan få 60% ved at ændre strategi? Dermed ikke sagt at hardcore rollespil ikke virker - blot at det kræver screening, evner (kalibrering, framing), og/eller held.
Lige nogle korte tanker. Hav en god aften her i julen.
//Sync