Parforholdet dræber mig

Kærester, fuckbuddies, haremmer, åbne forhold.

Re: Parforholdet dræber mig

Indlægaf Numbers » søn 19. aug 2012 22:09

Hun er totalt selv-hjælp på den lidt frelste måde, men hun har satme hjulpet mig - Byron Katie, Elsk det som er. Og ellers kan jeg varmt anbefale en eller anden art terapi. Stor fan, bruger det selv.

Held og lykke med det :-)
Numbers
Gummi Tarzan
 
Indlæg: 7
Tilmeldt: fre 20. jan 2012 23:59

Re: Parforholdet dræber mig

Indlægaf Danner » man 20. aug 2012 14:56

Tak for det, vil jeg prøve :)
Danner
Gummi Tarzan
 
Indlæg: 7
Tilmeldt: tors 23. feb 2012 20:06

Re: Parforholdet dræber mig

Indlægaf Flames » tors 11. okt 2012 16:02

Hey,

Du er langt fra alene om dette er jeg overbevist om. Jeg har oplevet det samme. Når jeg er single føler jeg mig virkelig glad, fuld af selvtillid og nyder livet. Så snart jeg møder en pige som jeg binder mig for alvor med, oplever jeg at jeg pludselig bliver i dårligt humør i lange perioder. Jeg begynder at blive vred og ked af det over dumme ting og men jeg ved også at det er mig den ligger hos, så jeg holder det for mig selv. Det kan dog være enormt opslidende, og paradokset er at jeg jo samtidig er helt skudt i pigen. Jeg har dog lært mere og mere at kontrollere de store humørsvingninger jeg oplever når jeg er i et forhold, og jeg tror det er enormt vigtigt at være bevidst om at bolden ligger hos en selv. For mit eget vedkommende, tror jeg at det handler om noget med frygten for at committe mig fuldstændigt for så at blive såret. Det bunder nok i en grim oplevelse jeg havde som 18 årig med en pige jeg var kærester med i 3 år.

Jeg oplever at jeg ofte var meget hurtigt på aftrækkeren med hensyn til at forberede mig på at forholdet måske kunne ende, også selvom der slet ikke var grund til det. Igen tror jeg det for mit vedkommende handlede om, at jeg frygtede at der lige pludselig var noget jeg havde svært ved at kontrollere der kunne blive taget fra mig.

At gå ud og kneppe 10 andre piger, er nok det dummeste du kan gøre, og som du selv siger forsvinder problemet jo ikke at det. Man kan ligeså godt tage tyren ved hornene i stedet for at slæbe rundt med skilletter i skabet resten af livet.

Jeg synes du skal tænke over, hvad det er du er bange for ved at committe dig. Om du er bange for at blive såret, om det handler om at er bliver krævet og forventet nærhed af dig, eller hvad der mere konkret foregår af tanker hos dig. Og husk at et problem er til for at blive løst, og det kan det sagtens. Det er ikke bare sådan du er, du er ikke blevet født til ikke at kunne fungere i et parforhold, så tror slet ikke du skal frygte fremtiden i denne sammenhæng:)
Flames
Nyklækket
 
Indlæg: 3
Tilmeldt: tors 11. okt 2012 15:24

Foregående

Tilbage til Forhold og kærester

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 10 gæster