Spørgsmål til dem der har haft flere LTR's

Kærester, fuckbuddies, haremmer, åbne forhold.

Spørgsmål til dem der har haft flere LTR's

Indlægaf -13- » tirs 7. apr 2015 03:22

Hej alle.

For lidt tid siden gik min kæreste og jeg fra hinanden.
Det er sket flere gange før, men sammenlagt har vi været kærester i lidt over 3 år ca.
Det startede med at jeg altid har haft en lidt for vildt behov for opmærksomhed og bekræftelse fra piger, og når jeg ikke fik det fra min kæreste, ja så fik jeg det andre steder... Det eskalerede så til at hun endte med at være mig utro, fordi hun troede jeg også var hende utro, og hun følte sig svigtet, da det faldt meget uheldigt sammen med at hendes farfar fik konstateret kræft.
Utroskaben var hun dog ikke ærlig omkring, og sagde at hun havde overnattet hos en gammel flirt, men intet var sket... Den købte jeg, og fandt først ud af det 1½ år senere tror jeg det var.
Jeg var så hende utro på et tidspunkt, hvilket hun opdagede, og så var hun så mig utro 2 gange efter. Hun fortalte mig om den ene fyr, fordi hun var nødt til det, da hun havde fået klamydia og også smittet mig med det... Den anden fyr nævnte hun så i forbindelse med, at vi gik fra hinanden, og jeg forsøgte at få hende tilbage igen...

Vi har altid fulgt det mønster, med at vi slår op, der går lidt tid, og vi finder sammen igen. Umiddelbart maler mine ord ikke et særligt kønt portræt, af det forhold som jeg ville beskrive som værende mit mest vellykkede - Og alligevel så har jeg altid set hende, som værende den eneste ene.

Nu til pointen - Vi har været fra hinanden i lidt over en måned nu, og jeg har som nævnt allerede forsøgt at fortsætte fra hvor vi slap, men det ville hun ikke. Hun sagde: "Jeg savner dig, og vil gerne os to, men jeg føler at vi skal give det lidt tid, så vi kan genopbygge os selv, og få bearbejdet tingene ordentligt, ved at der kommer lidt afstand til det hele"
-Totalt bullshit for "Jeg gider ikke, men jeg vil ikke bare afvise dig, da det er nemmere at du selv mister interessen" Men hendes argument var jo, at hvis det var "meant to be" så skulle vi nok finde sammen igen... Jeg brød totalt sammen, og fortalte hende at jeg jo syntes vi skulle finde en løsning på problemet. Hun sagde også først, at vi godt kunne se hinanden ind imellem, men det ændrede hun så senere til, at det måske ikke var så smart, da det ville være svært....`
Tidligere har der været lignende situationer, hvor hun "afviser" og jeg så er gået fra tudebamse til bare at lukke i, og gå uden at sige et ord til hende, sjovt nok har den reaktion altid fået hende til at ringe 2-5 minutter efter at jeg er gået.. Denne gang var jeg bare mere afslappet, og accepterede at jeg ikke kunne ændre hendes mening, hvilket jeg nu tænker var den forkerte løsning, da det jo altid før har virket, når jeg bare er gået over til "fint, fuck dig så"-metoden. Vi snakkede lidt, og jeg nævnte at jeg var bange for at det aldrig skulle blive til noget, hvortil hun bare sagde at hun virkelig gerne ville, og hun ikke ville blokere mit nummer. (Så jeg kunne jo bare skrive, hvilket jeg ikke har i sinde.. Tænker det nok er det værste jeg kan gøre, hvis vi nogensinde skal finde ud af noget.)
Jeg har bare en frygt indeni, om at hvis ikke jeg finder sammen med hende igen, så finder jeg aldrig en pige lige så "god" eller bedre. Og hvorfor så ikke?
Jeg føler hun har en unik indsigt i mig, hun forstår mig, hun er ualmindeligt sød, varm, sjov, intelligent og dejlig, og den kemi der er imellem os i de gode perioder, er helt fantastisk.
Derfor vil jeg godt høre fra folk der har prøvet at miste "the one and only" - Kommer der "bedre" piger?? Kommer man over det? Eller ender man bare med resten af livet, at tænke på det man mistede?
-13-
Seargeant O'Hara
 
Indlæg: 37
Tilmeldt: man 11. aug 2014 12:26

Re: Spørgsmål til dem der har haft flere LTR's

Indlægaf Kami » tirs 7. apr 2015 06:24

Udfra hvad du beskriver, lyder ingen af jer modne nok til et seriøst forhold og det lyder heller ikke som om, at I to sammen har verdens fedeste parforholdsdynamik.

Det er klart at du føler, at hun er "the one and only", for hvor mange piger har du lige kendt så længe og så indgående? Du har ingen anden referenceramme end hende. Det svarer til kun at spise vingummier, og så sige "Det bedste der findes i verden, er vingummier". How can you tell? At du har knaldet andre, betyder jo ikke, at de har haft samme betydning for dig.


Hvis du spørger folk omkring dig, der har haft mere end ét seriøst forhold, så tror jeg, at du kan få meget de samme svar. Nemlig at forhold kan være bedre eller værre end hinanden, men mest af alt er de forskellige.

Ud fra hvad du beskriver, tror jeg sagtens at du med tiden kan finde en pige, som du passer bedre sammen med. Med dette mener jeg konkret en pige, der er i stand til at opfylde dine behov og som er bedre til at kommunikere med dig.

Men skal forholdet - et hvilket som helst forhold, dette eller et nyt - kunne fungere på sigt, må du sgu også stramme dig an selv. Det er ikke din kærestes ansvar at validere dig og lappe på et eller andet bekræftelsesbehov, der åbenbart har været så stort, at hun har kunne mistænke utroskab fra din side. Dude, med mindre hun er verdens mest jaloux trunte (it is plausible if you say so), så er det dig, der har kartet rundt og givet opmærksomhed til en masse andre piger, fordi du trænger til at opbygge din selvtillid og hvile mere i dig selv.
Og se indad: Hvordan hænger det sammen, at du savner opmærksomhed /bekræftelse fra din kæreste, så derfor giver du en masse opmærksomhed til andre damer? Det er jo rimelig ikke-særlig-konstruktivt...


Jeg tror, at skal det her forhold - eller et hvilket som helst andet forhold - fungere, så trænger du til at udvikle dig som menneske, blive mere moden og tage mere ansvar for dine egne behov og hvad du ønsker at få ud af et forhold.

Og jeg tror, at hvis du finder sammen med din ekskæreste nu, så bruger du alt for meget energi på at fokusere på al jeres historik, brudte tillid, frem og tilbage.

Livet er møghamrende langt, fiks dig selv først, så kan du overveje om forholdet er værd at redde. Du har jo tid nok til at score hende tilbage, hvis det er det, du beslutter dig for... Men jeg tror, at tid, erfaring og selv-bearbejdning vil få dig på andre tanker.

Tænk på, at hvis du har så stærke følelser for hende her, hvad har du så ikke potentiale til at føle for en anden dejlig pige, som du er sammen med i 3 år eller mere, som kender dig godt osv. osv. og som du IKKE har disse problemer med?
Kami
 

Re: Spørgsmål til dem der har haft flere LTR's

Indlægaf -13- » tirs 7. apr 2015 07:29

Hej Kamikee, og tak for dit svar.

Jeg kan godt se hvad du mener, og synes faktisk du har nogle rigtige gode pointer i dit indlæg.

Jeg har aldrig kendt nogle piger så længe, som jeg har kendt hende. Jeg har haft andre forhold, men igen, aldrig så længe. Og ja, vild øjenåbner i forhold til det med at søge bekræftelse fra andre piger... Det problem har helt klart rod i mit lave selvværd, som jeg arbejder på at forbedre. Og nej, selvfølgelig er det ikke hendes opgave at lappe på mit selvværd, uanset hvordan jeg vender og drejer det. Jeg mente dog mere i forhold til, at når jeg ikke følte mig "elsket" så søgte jeg det lidt andre steder - Men derfor har du stadig fuldt ud ret i, hvad du skriver.
-13-
Seargeant O'Hara
 
Indlæg: 37
Tilmeldt: man 11. aug 2014 12:26

Re: Spørgsmål til dem der har haft flere LTR's

Indlægaf Kami » fre 10. apr 2015 05:57

Som jeg ser det, kan den form for usikkerhed stamme to steder fra:

- dig
- hende

Når du oplever en situation, hvor du i dit LTR ikke føler dig elsket, skal du stoppe op og først lokalisere, hvorfra det stammer.

Hvis du eks. har en periode, hvor du er stresset og ikke får givet dig ordentligt hen til forholdet, så stiller du dig selv i en position hvor du ikke er i stand til, at føle dig elsket, uanset hvad hun gør. Man skal være i stand til at tage imod kærlighed.

Hvis du finder ud af, at det skyldes hende, så skal du igen reflektere:

- noget nuværende, midlertidigt
- en ændring i grundstemning

Hvis din kæreste er startet nyt job, skal til eksamen osv. er det måske klart at hun ikke lige nu og her, kan give dig den opmærksomhed du normalvis søger. Så er det dit eget job at mande dig op og "stå det igennem" - og her spiller dit selvværd ind. Er du afhængig af hendes konstante validering, kan du ikke klare dig uden konstant emotionel babysitning; hviler du i dig selv, er dette en mulighed for enten at være den overskudsagtige, givende part ELLER som minimum bare give hende den space hun lige har behov for.
Hvis du i stedet opdager en ændring i hendes grundstemning omkring dig/forholdet, så skal I SNAKKE sammen. Det er ikke farligt. Jeg ved godt, at en del fyre kan blive trætte i hovedet og tænke "Åh gud, yadda yadda, skal vi nu til dét?" men det er tusind gange mere konstruktivt end enten at søge validering fra andre, eller gå og vente på at hun selv bliver bevidst om det og initiere tingene.

Måske finder I ud af, at HUN har brug for noget fra dig, som du kan give hende og voila; problem solved. Måske var det, du troede var en ændring i hendes grundstemning, blot noget forbipasserende ("min veninde er lige blevet gift, så jeg har fået en krise bla bla" = ok, hun dealer med noget shit lige nu, it will pass).


Det VÆRSTE du kan gøre, er at blive ligesom et barn. "Se mig mor, se mig, se mig, se hvad jeg gør mor, kigger du mor? AI MOR SÅ KIG LIGE! Se, se mig..." Ingen kan lide et barn på den måde.

Når du er et voksent menneske, tager du udgangspunkt i dig selv; hvad føler du, hvad har du behov for - og dette kommunikerer du ærligt og åbent ud til din partner.

Ved at søge validering fra andre, formår du blot at hun har sine skjolde helt oppe, i frygt for at du sårer hende ved dine handlinger - hvordan skal I kunne nå hinanden da?


Det er noget, du kan træne allerede nu... med dine venner. Hvis du kan mærke, at en af dine venner har trukket sig lidt, så i stedet for at blive kontrær og mærkelig, så tag fat i ham og sig "Dude, hvornår har jeg egentlig spurgt ind til dig og dit liv - hvor er du henne af i verden lige nu, sådan mentalt?". Det behøver ikke være mere følelsesladet end at han lige ævler om sin dame i de 5 minutter et træningspas i fitnesscentret tager. Og jeg tror, at du vil blive ret positivt overrasket over det niveau af connectedness du kan opnå, fremfor at skubbe folk væk og skabe en masse ballade.
Kami
 

Re: Spørgsmål til dem der har haft flere LTR's

Indlægaf Dreamz » lør 11. apr 2015 12:00

Kamikee skrev:Det er noget, du kan træne allerede nu... med dine venner. Hvis du kan mærke, at en af dine venner har trukket sig lidt, så i stedet for at blive kontrær og mærkelig, så tag fat i ham og sig "Dude, hvornår har jeg egentlig spurgt ind til dig og dit liv - hvor er du henne af i verden lige nu, sådan mentalt?". Det behøver ikke være mere følelsesladet end at han lige ævler om sin dame i de 5 minutter et træningspas i fitnesscentret tager. Og jeg tror, at du vil blive ret positivt overrasket over det niveau af connectedness du kan opnå, fremfor at skubbe folk væk og skabe en masse ballade.

word!

heller ikke skidt i et parforhold, også de meget etablerede - hvor man oftest render rundt og 'tror' at man kender den andens tanker.
HOPELESS ROMANTIC <-> SEEKS FILTHY WHORE(S)
'Therefore one who is good at martial arts overcomes others' forces without battle, conquers others' cities without siege, destroys others' nations without taking a long time.' -Sun Tzu
Brugeravatar
Dreamz
Patrokles
 
Indlæg: 1028
Tilmeldt: lør 2. nov 2013 12:03
Geografisk sted: DK Øst


Tilbage til Forhold og kærester

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst