Side 1 af 2

Depressiv kæreste bliver til eks

Indlæg: fre 29. maj 2015 20:53
af MrWonder
Hej gutter, det er så utrolig længe siden jeg har været inde på sådan et forum her.. Har ikke været medlem siden det hed the-game-online eller sådan noget..
Så mine skills indenfor det her er sygt rustne og jeg er garanteret tæt på at være den samme AFC som da jeg startede ud..

Anyway jeg skal prøve at gøre historien en anelse kortere end hvad den kunne være..

Det ligger sådan at jeg har haft en fantastisk kæreste i over et år og jeg har aldrig været i tvivl om at hun elskede mig, altså hun var helt skudt af i mig, selv hendes forældre har hevet fat i mig og sagt at det var helt utroligt så meget hun holdte af mig..
Anyway, jeg fandt så ud af at hun har hoftedysplasi i et ekstremt tilfælde hvilket giver hende utrolig mange smerter både psykisk og fysisk..
Jeg har prøvet så vidt muligt jeg kunne at støtte hende i hele den process hvor hun skal finde ud af hvad hun skal gøre, med sit liv, job, penge, hofte osv.
Dertil har hun så udviklet psykiske problemer såvel som kognitive problemer som jeg også har prøvet at forstå så godt som jeg kunne, men havde ikke tid til at nærstudere det da jeg var igang med at skrive min bachelor. Hun har hele tiden brokket sig over at jeg ikke havde tid til hende... Men altså???

En dag jeg kommer hjem sent om aftenen finder jeg hende så grædende med en flaske morgan ved sin side og hendes far i røret. Jeg tager selvfølelig telefonen da jeg skal høre hvad der foregår og hun ikke er til at få noget ud af. Han fortæller mig så at hun har slugt 10-20 af sine morfin piller og drukket....
Her går det lidt op for mig hvor hårdt ramt hun egentlig er...
Efter dette sender jeg hende til hendes forældre for jeg har jo stadig ikke alverdens tid til at være der for hende imens jeg skriver min bachelor.
De første 2 uger græder hun meget og kan ikke magte noget som helst. Bare det at tage til træning får hende til at bryde sammen fordi hun ikke kan overskue mennesker.

^Dette var blot for at forklare lidt om hvilken tilstand hun er i så I bedre kan guide mig :).

Lille site note så har jeg tidligere skrevet med et par piger under forholdet... Ja et kæmpe røvhul men jeg har ikke haft et højt nok selvværd og har manglet bekræftigelse da en person som hende med hendes problemer simpelthen ikke har overskud til at give mig den bekræftigelse som jeg har behov for...

Anyway! Jeg er nu færdig med min bachelor, og jeg har endelig tid til at være sammen med hende og støtte hende. Hun kommer hjem og siger vi skal snakke...
Samtalen løber nogenlunde sådan her hvor K er kæreste og M er mig :).

K: Det går ikke det her... Jeg kan ikke mere..
M: Ææh hvorfor?
K: Jeg kan ikke overskue at have en kæreste
M: Okaaaay men hvorfor?
K: Jeg orker ikke at skulle tage hensyn og tænke på andre end mig selv.. jeg bliver nødt til at finde mig selv først..
M: Så lad være med at tænk på mig? Jeg har det fint? (Jeg ved hvad I tænker afc...)
K: Det kan jeg jo ikke lade være med... Jeg føler bare at et eller andet er brudt... Du har brudt min tillid 3 gange(pigerne) og jeg stoler ikke på dig og det ved jeg ikke om jeg nogensinde kommer til.
M: Jeg ved godt jeg har dummet men jeg prøver også at gøre op for det hver eneste dag jeg kan
K: Men det ikke kun det... Vi er to forskellige steder i livet, jeg vil gerne have børn indenfor et par år og jeg vil gerne have en dalmatiner til næste år.
M: Jamen for fanden det er jo ikke det der skal skille os ad? Jeg vil også gerne have børn, men da ikke før at jeg er færdig med studiet, har en stabil indkomst og er sikker på at jeg kan forsørge mit barn? Du er på kontanthjælp og det kan vi ikke ligefrem leve af. Med hensyn til hunden så kan vi og må heller ikke have endnu en hund i denne lejlighed så før vi flytter kommer det jo bare ikke til at ske.
K: Det sårer mig bare virkelig at du ikke føler lige så stærkt for hunde som jeg gør.. Og vil tage del i det.
M: Selvfølgelig ville jeg tage del i det men jeg skal også have et arbejde for en af os bliver nødt til at tjene nogle penge hvis vi skal overleve..
K: Men du kan heller ikke sætte dig ind i mine problemer og det bebrejder jeg dig ikke for...
M: ....

Anyway snakken går videre og vi når til hvad vi skal gøre med lejligheden osv.
Hun har det fint med at blive boende sammen, spise mad sammen, have fælles mad budget og sove i samme seng!? hvor jeg så svarer at jeg virkelig ikke kan se forskellen fra at være kærester til ikke at være...
Hun har sagt hun stadig elsker mig meget højt og hun ved ikke om vi finder sammen igen også derfor hun ikke ønsker vi flytter hvert til sit hvis hun nu vil være sammen igen om en uge...

Der er nu gået en uge og jeg fik sneget en masse kys ind forleden dag og siden da har det bare været foruden... Ikke noget farvel kys da hun tog til forældrene her i weekenden så...

Altså det er jo ikke helt det klassiske problem med hvordan får jeg en eks tilbage for jeg kan ikke bare ignorere hende da vi bor sammen osv. Så hvordan ville i gribe den situation an? Jeg føler lidt hun glider længere og længere væk nu... Og vil gerne være foruden "kom videre" kommentarerne.. Det skal jeg nok selv styre :)..

Re: Depressiv kæreste bliver til eks

Indlæg: fre 29. maj 2015 21:00
af Fame
Get-the-fuck-out (med respekt og værdighed overfor hende)!

Re: Depressiv kæreste bliver til eks

Indlæg: fre 29. maj 2015 21:02
af MrWonder
Men det får jeg hende vel ikke ligefrem tilbage af?

Re: Depressiv kæreste bliver til eks

Indlæg: fre 29. maj 2015 21:52
af Desire
Get out....

Det er et forhold mester. Ingen grund til at tænke i pickup baner. I stedet burde du tænke og føle.

K: Jeg kan ikke overskue at have en kæreste
M: Okaaaay men hvorfor?
K: Jeg orker ikke at skulle tage hensyn og tænke på andre end mig selv.. jeg bliver nødt til at finde mig selv først..
M: Så lad være med at tænk på mig? Jeg har det fint? (Jeg ved hvad I tænker afc...)

Din sidste sætning siger mig, at du fuldstændig har glemt dig selv i din blindhed. Du ser kun hvad du kan miste. Og du ser kun hende.
Har du ikke noget liv selv? Er din lykke og dit liv ikke vigtigt? Ønsker du et forhold, hvor hun ikke gør noget for dig? Ønsker du et forhold, hvor hendes ønsker (hund, børn etc.) er i centrum og dikterer dit liv? Er det et værdigt liv at give afkald på ens egne lyster, interesser, holdninger osv...?

Og er det mest respektfulde ikke at accepterer hendes udmelding og give hende den plads hun har brug for? Måske er det ærlig talt det bedste for hende... Og for dig.. Måske er det slet ikke en dårlig ting, at i går fra hinanden?

For guds skyld lad være med at bo under samme tag hvis ikke i er sammen.

Nu er du på et pickup forum så vil ikke snyde dig helt for hvad du er kommet efter.
Den her artikel hjalp mig utrolig meget, da jeg gik fra min eks: http://www.datingsider.nu/sadan-kommer- ... -slaet-op/
Pointen er i hovedtræk, at du skal komme videre og turde miste hende, for at have en chance for at få hende igen. Essensen er dog... Kom videre i livet..

Re: Depressiv kæreste bliver til eks

Indlæg: lør 30. maj 2015 11:24
af Kami
1. Du er ikke i stand til at være der for hende. Ja, du har bachelor og ja, du har dine egne behov. Men det er virkelig en glidebane af dimensioner, at du søger bekræftelse uden for forholdet, fordi hun ikke er i stand til at levere.
Når du har denne basis-tankegang, at du er "berettiget" og har lov til at hente det udefra, som du mangler, så er det et spørgsmål om tid, før du er utro.

Jeg er ikke på nakken af dig - utroskab er en del af livet og de fleste stifter bekendtskab med det på den ene eller anden måde. Men der er bare ingen grund til, at være en douchebag over for pigebarnet, når man kan forudsige at det vil ske.
Ingen grund til at give dig selv dårlig samvittighed.

Du er heller ikke så gammel, det bliver nemmere for dig at behovsudskyde om nogle år. Det er ikke meningen, at du skal opgive så meget for en pige, i så ung en alder. I har jo heller ikke børn sammen eller noget.



2. Du lyver for hende og for dig selv, når du tror at du ikke afkræver hende noget i forholdet. Det gør man altid. Du vil jo gerne have sex, du vil gerne ses, du vil ikke behandles som en lille hund. Din kæreste har brug for, at hun ikke behøver have sex i 3 måneder hvis hun har ondt i hoften og at hun kan ligge på sofaen uden at skulle "underholde" nogen.
Og du - jamen, du har brug for helt normale ting, som du har fortjent at få. Den form for ekstrem behovsudskydelse skal man sgu ikke ligge og rode med i et ungdomsforhold. Du fucker det op for dig selv, også i senere forhold, hvis du allerede nu lærer dig selv "sådan er et forhold".


3. I skal ikke bo under samme tag, når I ikke er kærester. Det er en fuldstændig vanvittig idé. Ikke engang mennesker, for hvem det ville give praktisk mening - eks. par med børn sammen - bor sammen på den måde, fordi det er en fuldstændig vanvittig idé.


4. Kom videre, date nogle andre piger, smag på livet. Om nogle år har din EKSkæreste måske fået styr på sine hofter og I er klar til det samme. Så kan du altid genoverveje at finde sammen med hende da.

Re: Depressiv kæreste bliver til eks

Indlæg: lør 30. maj 2015 12:24
af Leisure Pirate
Det er virkelig en nederen situation du er havnet i og det jeg skriver her er ment som en hjælp til dig og ikke en sviner på nogen måde.

Du skulle ha' løbet din vej længe siden, hun er ikke god for dig. Hun er deprimeret og hendes tilstedeværelse i dit liv vil suge alt din energi. Og du kan ikke hjælpe hende. Du skal tænke på det som en psykisk sygdom. Hun er syg og du kan ikke gøre noget ved det.

Du er nødt til at spørge dig selv: hvem er den vigtigeste person i det her forhold (fra dit perspektiv). Er det hende? Fordi du opfører dig som om hun er vigtigere end dig selv. Fra hendes perspektiv er det tydeligvis hende selv. Og det er sådan det burde være. Omvendt skal du selv sørge for dine egne behov bliver mødt. Når du ikke sætte dig selv først så ender det med at du tilsidesætter al integritet og selvrespekt. Og hvis du ikke selv har respekt for dig hvordan skal hun så kunne have det?

Nej, du burde have slået op længe siden. Hun er psykisk ustabil og har ikke overskud til at tage hensyn til dine behov. Hun er en kilde til kaos og psykisk smerte for dig. Er det sådan et parforhold du ønsker for dig selv?

MrWonder skrev:Det ligger sådan at jeg har haft en fantastisk kæreste i over et år og jeg har aldrig været i tvivl om at hun elskede mig, altså hun var helt skudt af i mig, selv hendes forældre har hevet fat i mig og sagt at det var helt utroligt så meget hun holdte af mig..


Den måde hun har følt for dig førhen er ligegyldig nu. Jeg ved ikke hvordan hun har det helt præcist men det er tydeligt at du kan få hverken kærlighed, sex eller omsorg hos hende. Et parforhold vil være noget lort for dig OG for hende.

MrWonder skrev:K: Men det ikke kun det... Vi er to forskellige steder i livet, jeg vil gerne have børn indenfor et par år og jeg vil gerne have en dalmatiner til næste år.
M: Jamen for fanden det er jo ikke det der skal skille os ad? Jeg vil også gerne have børn, men da ikke før at jeg er færdig med studiet, har en stabil indkomst og er sikker på at jeg kan forsørge mit barn? Du er på kontanthjælp og det kan vi ikke ligefrem leve af. Med hensyn til hunden så kan vi og må heller ikke have endnu en hund i denne lejlighed så før vi flytter kommer det jo bare ikke til at ske.
K: Det sårer mig bare virkelig at du ikke føler lige så stærkt for hunde som jeg gør.. Og vil tage del i det.
M: Selvfølgelig ville jeg tage del i det men jeg skal også have et arbejde for en af os bliver nødt til at tjene nogle penge hvis vi skal overleve..
K: Men du kan heller ikke sætte dig ind i mine problemer og det bebrejder jeg dig ikke for...
M: ....

Som Fame også pointerer så sætter hun dagsordenen og de langsigtede mål og du falder ind uden selv at have et mål. Hvem er vigtigst i dit liv? Og hun fucker med dig når hun siger at det sårer hende at du ikke føler nok for det med hunden. Hun prøver at give dig skyldfølelse over at du ikke har samme følelser som hende. Hun skal sgu da ikke bestemme hvilke følelser du skal have! Hun har ikke krav på at du skal føle på en bestem måde. Hav respekt for dig selv, dine ønsker og dine følelser.

Mand dig op og sæt dine egne behov først! Vær hensynsfuld over for hende men du skal sgu tage styringen her og gøre hvad der bedst for dig. Og det kræver som Fame også siger at du finder ud af hvad der er godt for dig og hvad du ønsker i dit liv. Er det et parforhold med en psykisk ustabil pige som ikke vil dig mere (for det er hvad du har lige nu)? Eller er det et parforhold mede en pige som er vild med dig og som kan værdsætte de søde ting du gør for hende og som også er sød ved dig?

Det paradoksale her er jo at den eneste måde hun kan føle sig tiltrukket af dig igen er hvis du demonstrerer med handling at du har selvrespekt. Og den eneste måde du kan gøre det er ved at sige "nej tak, det her er ikke værdigt for mig" og gå din vej.

Re: Depressiv kæreste bliver til eks

Indlæg: lør 30. maj 2015 12:42
af Kaizer
Hvis hun ikke har lyst til at være kærester med dig, så skal I selvfølgelig heller ikke det. Synes det går helt galt her:

MrWonder skrev:K: Det går ikke det her... Jeg kan ikke mere..
M: Ææh hvorfor?
K: Jeg kan ikke overskue at have en kæreste
M: Okaaaay men hvorfor?
(....)


Du trækker den alt for langt, og det bliver hurtigt ret anstrængende. Som andre siger, så kom ud af lejligheden og videre fra hende.

Re: Depressiv kæreste bliver til eks

Indlæg: lør 30. maj 2015 13:53
af Kami
I øvrigt synes jeg også det er helt fair, at hun slår op med henvisning til, at I ikke vil det samme.

For det vil I ikke, I prioriterer helt forskelligt. Hun har fokus på børn og hund, du vil gerne arbejde osv.

Du kommer så med en masse praktiske argumenter for, at dine ønsker for fremtiden er mere valide. Men sandheden er, at man indretter sig efter den virkelighed man placeres i.
Eksempelvis ævler du om job og indkomst, og børn. Well... For 3500 kroner kunne jeg købe ind for dig, så du var klar til at modtage en baby i morgen... inkl. babybad og barnevogn und alles.

Behovet for et stabilt job og indkomst, er DIT. Det er ikke universelt for at få en baby. Derfor er dit argument ikke relevant. Hvad der dog er ganske relevant er, at DU IKKE HAR LYST TIL BØRN LIGE NU. Det er helt fint, men det betyder jo også at I vil nogle forskellige ting med jeres liv, på forskellige tidspunkter.

Selv med hunden, har hun jo ret. Hun vil gerne have en hund, men i hendes tilstand kan hun jo ikke stå med ansvaret alene. En dalmatiner kan ikke nøjes med 3 x 20 minutters gåtur om dagen, så vil den æde jeres tapet. Og har hun en dårlig hofte-dag... Hvem tror du så, skal lufte hunden?
- Hvis du nu var fyr og flamme på projektet, som hende. Så ville du jo være ligeglad. Så ville du måske få en hund uanset hvad, og at det så er dig som "hænger" på turene er ligegyldigt, for det ville du jo gøre alligevel, fordi hunde er nice!! Woohoo!
... Men sådan har du det jo heller ikke. Du vil gerne arbejde, og studere, og vennerne og træning. Men en hund skal prioriteres, og jeg tror bare at en hund ville være langt nede på DIN liste.
Så her har din kæreste igen ret. I vil forskellige ting.

Du burde stå ved dig selv, fremfor at finde dårlige logiske ræsonnementer, som ikke er særlig holdbare. Du kan sagtens arbejde deltid, have en baby og have en hund. Det betyder bare, at I skal flytte til Lolland, du skal skippe din træning og take-away bliver en månedlig begivenhed.

- Det gider du ikke? Fint. Stå ved det.

Re: Depressiv kæreste bliver til eks

Indlæg: lør 30. maj 2015 14:06
af Leisure Pirate
Run Forrest, run!
Billede

Re: Depressiv kæreste bliver til eks

Indlæg: søn 31. maj 2015 00:06
af Glow
Jeg synes det handler om hvad du vil dybest inde og hvad der er sundt/bedst for dig. Kami kommer med nogle gode overvejelser der.

Alle kan komme ud for helvedes situationer og det din kæreste er i er HÅRDT. Det kan være at stikke halen imellem benene og være en kæmpe egoist bare at rende. Specielt fordi hun er et sted hvor hun er enormt fucked! Selvfølgelig er der perioder du ik får det du har behov for men sådan er det når hun i en periode er svag. Det kan vende. Nogle gange må vi være der mere for vores partner end omvendt. og måske resten af livet. det er dit valg. der kan faktisk være enormt meget glæde i det valg - at servicere et andet menneske udfra kærlighed kan være meget givende og smukt. Og måske kan hun give dig nogle andre ting end det oplagte være en 50-50 partner type tanke.

MEN. Enten slår man op eller ej. det der fortsæt og måske videre samme seng osv er helt hen i vejret. Du blir nød til at finde en måde i kan køre hensigts mæssigt videre på.

Jeg tror du skal tænke dig grundigt om hvor meget du vil hende trods udfordringerne. Lyt til de andres feedback herinde og overvej det. Hvis du elsker hende og ser kvaliteter i hende og hendes situation kan forklare hendes tilgang så kan du vælge at vende tingene - eller forsøge.

Der findes en teknik der hedder the scrambler. Pointen er at skrive alt ned som du pt gør i forh. til hende og så vende det hele på hovedet. Tag 14 dage hvor du OVERHOVEDET ikke ser hende osv. Det er det bedste get your x back materiale jeg har set hvis du vælger at holde på hende.

En ting er sikkert. du skal styre en hensigtsmæssige ramme for jer som gir mening om i vælger det ene eller det andet for det du beskriver med slået op men bor sammen og måske om en uge lyder som selvmord.