Side 1 af 1

At lære at score - sådan kommer du godt igang med pickup

Indlæg: tirs 14. feb 2012 14:20
af Leisure Pirate
Kære nybegynder, velkommen til pickup. Dette er en kort guide til at få dig på rette vej mod at få flere kvinder i dit liv uden at spilde måneder eller år på at begå de klassiske fejl.

Før du begynder - få styr på dit fundament
Det er ikke alle der er klar til at gå i byen og score med det samme. For piger er det attraktivt med en mand der har overskud. Dvs. han er glad og tilfreds og han har styr på sit liv. Spørg dig selv om du ofte påtager en offer rolle? Game handler i høj grad om at tage ansvar for sit liv

Se på dit liv
Som det første se på dit liv og spørg dig selv om du er tilfreds eller der er plads til forbedringer.

Er du glad?
En kvinde i dit liv vil ikke kunne gøre dig gladere. Det lyder måske mærkeligt men det bedste du kan gøre er at blive glad først. Hvis du er glad som single vil du udstråle overskud og være mere attraktiv.

Hvad kan gøre dig mere tilfreds?
Find ud af hvad der kan gøre dig mere tilfreds med dit liv. Er der ting der skal ordnes så få dem ordnet.

Hobbier
Keder du dig eller sidder du og spiller WoW hele dagen så se om du kan finde en hobby som du synes er sjov. For piger er det er det vigtigt at en mand går op i ting han synes er fede.

Venner
Har du ingen venner eller er utilfreds med dine venner så er det et ret stort problem. Få dig nogle venner. Venner skal plejes, så grib knoglen og foreslå nogle aktiviteter eller noget hygge.

Sundhed
Spis sundt og dyrk motion. Det gør dig glad, giver overskud og gør dig flottere. Det booster din selvtillid og din testosteron niveau hvilket vil hjælpe på dit drive.

Stil
Skild dig af med grimt og kikset tøj. Få hjælp af nogle venner eller veninder og begynd at shoppe en gang imellem. Prøv at udvikle en stil så du står ud fra mængden på en positiv måde.

Opstart
Start en log
Det kan være en god ide at starte en log. Det hjælper for motivationen at skrive sine mål ned og du kan få tips fra andre der følger med.

Gå i byen eller day game
Når dit fundament er i orden er der ingen undskyldninger. Det er på tide at komme i gang. Gå i byen og læg an på nogle piger. Begå ikke den fejl at tro at du har brug for at læse en masse teori.

Find nogle wings
Det er en god ide at tage ud med nogle ligesindede. Du kan finde dem på forummet eller ved at komme til lair møder. Hjælp hinanden med at komme i gang og motivere og presse hinanden.

Gameplan
Lav en simpel game plan hvor du beskriver hvad du vil gøre. Din metode så at sige. Skriv den ned og lav en aftale med dig selv om at du vil udføre din game plan den aften. Revider den hver gang du går ud.

Hold det simpelt
Den simple metode er ofte den bedste. Det kan være sjovt at læse om kropssprog mm men for meget info går i kludder i hovedet når man er i felten. Det vigtigste er at komme ud og tage handling. Mod og drive er de vigtigste faktorer for din succes!

Ha' det sjovt
Husk at hav det sjovt i processen. Det at score skulle gerne være sjovt. Hvis du ikke har det sjovt så har de det sikkert heller ikke.


God vind i sejlene!