Side 1 af 1

Meningen med game og meningen med livet

Indlæg: ons 17. jul 2013 20:55
af Tommy F
Jeg har læst et sted, at nyere videnskabelig forskning viser at de mennesker der har gode sociale relationer har en større følelse af lykke og meningen med livet, hvilket stemmer meget godt overens med min egen erfaring. Det at være god til at skabe relationer, have gode venner og veninder og kunne score de rette kærester er næsten altafgørende for et godt liv. Sagt på en lidt mere poetisk måde så handler det hele om kærlighed.

Da jeg første gang begyndte at læse om game og involvere mig i miljøet, var jeg totalt opsat på at lære at blive den bedste PUA. Jeg satte de fleste andre ting side for at lære gamet og fik faktisk et dårligere forhold til mange mennesker. Jeg blev arrogant og var ikke altid særligt sød. Jeg blev god til at få piger med hjem, men jeg kan se nu, at det som egentligt var det fede i gamet også var alle de sjove sociale oplevelser jeg fik, ligeså meget eller nærmest mere end det var bare at have sex med en masse piger.

Som jeg ser det nu, er det at score kvinder bare flødeskummen på toppen af lagkagen. Det egentlige mål er at blive bedre til at skabe gode relationer til andre mennesker. Altså i bund og grund blive en naturligt attraktiv og karismatisk personlighed som tiltrækker gode og spændende mennesker ind i sit liv. Det er ikke bare en fordel der er nødvendig for at nå ens mål – det er målet i sig selv, hvis det er lykken, glæden og et meningsfyldt liv man godt vil have.

Dette synes jeg er en god ting at have for øje når man beskæftiger sig med game, at i bund og grund handler det hele om kærlighed. Dvs. om at have gode oplevelser med andre mennesker med alt hvad det indebærer, og herunder selvfølgelig også at være sammen med de piger man synes er dejlige.

Er man alt for selvoptaget og fokuseret på sit selvbillede og objektiv succes kan game rent begynde at skade ens relationer. Hvis man begynder at se sine venner som chodes, tror man skal fremstå alpha hele tiden for at være cool og se sociale situationer som magtkampe, skader det ens forhold til andre og man bliver mindre glad og føler mindre mening med livet, hvilket heller ikke ligefrem gør en mere tiltrækkende.

Omvendt hvis man fokuserer på at det handler om at have gode relationer til andre mennesker, kan man bedre få styr på prioriteterne. Man kan huske på at sex med smukke piger bare er flødeskummen på toppen af lagkagen af et godt socialt liv. At det egentligt er bare er gode menneskelige relationer og oplevelser der er det egentlige mål, og denne mentalitet er mere holdbar og sund.

Så i bund og grund er budskabet det at game kan hjælpe en på vej til at finde mere mening og lykke i livet, men omvendt kan det også føre en væk fra det, hvis man ikke har disse ting for øje. Det synes jeg er et godt og vigtigt budskab. Det er jo ikke meningen at man skal være i dårligt humør.

Re: Meningen med game og meningen med livet

Indlæg: ons 17. jul 2013 20:59
af Fsharp
Jeg kunne ikke være mere enig.

Re: Meningen med game og meningen med livet

Indlæg: tors 18. jul 2013 00:21
af Action
Smukt. Meget væsentligt det du påpeger.

Re: Meningen med game og meningen med livet

Indlæg: tirs 15. sep 2015 23:25
af chrisjv
Der er ikke noget mening med livet, og heller ikke nogen mening med game.. hvis der var, ville det alligevel ikke gøre en forskel.. nothing beyond mind

"Thought is not yours or mine; it is our common inheritance. There is no such thing as your mind and my mind. There is only mind - the totality of all that has been known, felt, and experienced by man, handed down from generation to generation. We are all thinking and functioning in that 'thought sphere,' just as we all share the same atmosphere for breathing."

Re: Meningen med game og meningen med livet

Indlæg: ons 16. sep 2015 10:13
af Desire
+1. Godt skrevet og gode pointer.

Re: Meningen med game og meningen med livet

Indlæg: ons 2. dec 2015 03:02
af chrisjv
Desire skrev:+1. Godt skrevet og gode pointer.


tak