Linkedin - professionel networking

Scoring med elektronisk grej

Linkedin - professionel networking

Indlægaf Kami » ons 7. sep 2016 10:04

Jeg har ikke en linkedin profil der er opdateret/fungerer. Men det skal jeg altså have nu, da vi dette semester skal samarbejde om et projekt med et privat firma, der laver networking og vejledning af ledere af private firmaer - så det ville være meget smart at have den kørende inden, så jeg kan udnytte nye kontakter til jobsøgning senere.

Hvad er jeres bedste tips til Linkedin?

Jeg er egentlig ok til networking og at vedligeholde mine kontakter, i morgen skal jeg fx. bare aflevere nogle papirer på den kommune jeg arbejder, men fik det lige kringlet så jeg kan komme forbi med kaffe og en basse til en fyr i økonomi, som dels er i gang med at evaluere et projekt jeg gerne vil have godkendt, dels arbejder inden for et område hvor jeg ikke ville være afvisende for job senere. "Bare lige for at høre, hvor langt du er med evalueringen og for at opklare små detaljer - max 5 minutter". Heh. Give me more money!

Men jeg er lidt nervøs for det der Linkedin, skal jeg ansøge min chef om venskab og sådan noget?? :? How does this thing work?
Kami
 

Re: Linkedin - professionel networking

Indlægaf HomeRun » tors 8. sep 2016 14:38

Så snart du ikke længere bare skal arbejde "på gulvet" så er det en god ide at oprette en LinkedIn profil.

På LinkedIn er forbindelserne mere formelle end Facebook, så det er ikke helt rigtigt at kalde det "et venskab" mellem dig og din chef, men ja du skal ansøge ham. Min personlige guideline er at hvis jeg har været i fysisk kontakt (eller arbejdet sammen over mail/telefon) med en person i forbindelse med arbejde eller uddannelse, så er det godt nok til at forbinde på LinkedIn.

Udfyld din profil grundigt og se om du kan skaffe et par anbefalinger fra tidligere chefer/kollegaer, sigt efter mindst en anbefaling pr. job.

Spørg! Af en eller anden årsag er folk mere hjælpsomme når man kontakter dem på LinkedIn, så udnyt det.

Det kan desuden være et godt trick at introducere folk til hinanden over LinkedIn (og uden for). Hvis der bliver spurgt om hjælp til noget du ikke selv kan, så kender du måske en. Ofte giver det super god status og de har en tendens til at vende tilbage senere og sige: "Hey, du skal lige møde den her person fordi i kunne lave magiske ting sammen."

Du behøver ikke at poste/like/dele og alt det andet pjat man kan, det er der så mange andre der gør og dine opslag vil drukne i mængden, fuldstændig som på Facebook.

Medmindre beskeder sendt direkte til dig fra fremmede er meget personlige og du decideret er blevet headhuntet, så ignorer alle beskeder om jobmuligheder. Min erfaring er at de virksomheder, som er desperate nok til at bruge tid på den slags ikke er de bedste steder at arbejde, på trods af at de ellers lover karrieremuligheder og høje lønninger. Det er ikke nødvendigvis direkte scams, der er bare lidt for meget makeup på.
HomeRun
Nyklækket
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: man 14. dec 2015 17:53


Tilbage til Tinder, Online dating, SMS, phonegame

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Bing [Bot] og 11 gæster