Nå, jeg har fået spændt kondiskoene på; nu skal der rantes!
Det er en kæmpemæssig fordel sat i forhold til bestandens duelighed, når fokus er fordelt således, at der skeles til forskellige kriterier kønnene imellem.
Påstand: Skønhed er en anden måde at sige "meridian" på; de mest normative træk er hvad der dikterer vores opfattelse af fænomenet skønhed.
Symmetri er ret afgørende, når vi som mennesker vurderer, hvad vi finder smukt, hvilket groft sagt fører til, at vi pr selektion undgår alt for mange uduelige børn med fysiske skavanker.
Det betyder ikke, at 99% af alle mennesker er 10'ere, men man skal derimod betragte det fra den modsatte vinkel: Det er meget få mennesker, der må lide under betegnelsen "aldeles hæslig".
Hvis man så formår at koble en god symmetri med nogle stærke egenskaber (læs; egenskaber fører til succes, succes fører til høj status), så har vi lige pludselig gode forudsætninger ift arvemassen.
MEN...
Spørgsmålet, der bør stilles er, om det fortsat holder stik, for vi er - på trods af hvad vores primale instinkter dikterer - havnet i supersamfundet, hvor klaveret spiller noget anderledes end det gør i en primitiv stamme, der tæller sølle 30 individer, som hver især tilhører hinandens primærgrupper.
De primale instinkter dikterer fortsat, for den slags fortager sig som allerede nævnt ikke bare sådan uden videre, men grundet det enorme og stadig varierende udvalg, bliver vi meget let forvirrede og distraherede i supersamfundet, ikke mindst i kraft af, at vore hjerner kun kan kapere ca 35 nære/familiære relationer.
Test dig selv: Hvis du ser bort fra de 500 venner på Facebook, og fokuserer på dem, du har en dybere relation til (der kan vedligeholdes rent praktisk) hvor mange er der så? Desmond Morris' bud er "omtrent 30“.
Når jeg gik til kaffeslabberas med veninderne i gamle dage (jeg startede min "karriere" iblandt min mors bagstive veninder og fortsatte senere i livet med nogen på min egen alder; altid klar på en lytter, nasty li'l spy), blev der ikke lagt fingre imellem. Kvinder er skånselsløse i deres bedømmelser som de er flest, siger min erfaring, ydermere så døjer VIRKELIG mange af dem af (latent) LSE, noget der i høj grad påvirker selektionen. - Det fungerer sådan, at de meget hurtigt springer henover de helt fortabte, og går direkte til at give de "næsten værdige" en endog meget grundig overhaling og _næsten_ styrer udenom dem, der hittede.
"Så gjorde han sådan hahaha", "så sagde han sådan hydr hydr hydr" osv. En slags FRs uden salighed, objektivitet og fancy fagudtryk, dybest set.
Et eksempel på hvorledes LSE kan have indflydelse følger:
"Han har det, ham dér; han bliver ikke fravalgt af mange!" Sagde min kammerats kone om en fyr, vi så i Dagens Mand.
"Hvorfor så skråsikker?" spurgte jeg dumt.
"Jo, fordi han er trænet uden at være for meget, han går i stramme bukser, og så er han ikke sådan superflot!"
"Er det særligt godt, hvis han ikke er flot?" spurgte jeg, selvom jeg allerede vidste, hvad svaret ville være.
"- Man kan have ham for sig selv!"
- Det, der er så fedt ved kvinder, er at man bare skal holde kæft, så skal de nok selv afsløre, hvad der driver dem. Ofte ubevidst.
Udsagnet kommer fra en kvinde, der ligger højt på skalaen udseendemæssigt, ydermere en kvinde som er meget bevidst herom. Hun fik i øvrigt ret; der var ikke mange, som valgte ham kanutten fra under showet.
Ja. Lige præcis. Jeg påstår at kvinder, som kommer fra supersamfundet, i al almindelighed er fulde af løgn, når det kommer til, hvad de påstår at foretrække. Alt vi "ved" om dem, er blatant projektion af et glansbillede, der ønskes fremstillet fordi normen dikterer det. Idealet er formentlig det samme, som det dybest set er for mænd (grov generalisering, jeg ved det godt): De færreste ville klage over at have en stabil forsørger i den ene hånd og en sexy tennistræner i den anden.